VI FORENER BORGERSERVICE MED VIRKSOMHEDSSERVICE
Hvad tilbyder JOBINPLACE dig?
JOBINPLACE tilbyder dig effektfulde beskæftigelsesindsatser – uanset alder og forsørgelsestype.
Indsatserne varierer fra tilbud til enkeltpersoner og til gruppe-/holdforløb.
Alle indsatser tilrettelægges med evidensbaserede metoder og redskaber matchet lige netop dit jobcenters behov for og ønske til indsats.
Fælles for vore tilbud er
- Individuel ressourceorienteret tilgang til borgeren og hans/hendes evt. udfordringer og mål.
- Tro på at udviklingen af kompetencer og ressourcer sker bedst i virksomhederne, med den rette support fra vores konsulenter.
Hvad får du som kunde ud af at vælge JOBINPLACE?
Du får en leverandør, som har mange års erfaring med at skabe beskæftigelseseffekt - også med de målgrupper, som er længst væk fra arbejdsmarkedet.
Siden JOBINPLACE’s start i 2008 har vi specialiseret os i effektfulde indsatser for personer med fysiske/psykiske/sociale udfordringer. Du får derfor en leverandør som ved, hvad der skal til for at hjælpe udsatte unge og voksne i uddannelse eller job – og som har virksomhedsnetværket, der skal til for at nå helt i mål. Vores værktøjskasse rummer solide redskaber til karriererådgivning, som vi også har god erfaring med at bringe i spil for de ledige, som er tættere på arbejdsmarkedet.
Du får også en leverandør og samarbejdspartner, som ved hvordan din hverdag i en politisk styret organisation understøttes bedst muligt, og løbende tilpasser indsatsen til dine/jeres behov.
Samtidig får du relevant skriftlig dokumentation til brug for jeres myndighedsarbejde, udarbejdet og/eller kvalitetssikret af vores socialrådgivere med forvaltningserfaring inden for beskæftigelsesområdet.
Hvordan sikrer vi, at du får det, vi lover?
Kvalitetssikring og monitorering er nøgleord i JOBINPLACE for at sikre, at du som kunde får det aftalte – og til aftalt tid. Vi stiller tydelige mål og delmål op og følger løbende op på vores drift ud fra centrale parametre som resultater, økonomi, kundeservice og procesmål.
Vi arbejder samtidig kontinuerligt og systematisk med opsamling af viden om virksomme mekanismer i vores projekter. Denne viden kobler vi med den nyeste forskning på området.
Hvis du vil vide mere, så ring til Helena på telefon 2033 4570.